Radianten fra din position

Når Jorden pløjer gennem et spor af støv og is efterladt af en komet, rammer tusinder af små partikler atmosfæren næsten parallelt. Fra vores synspunkt på jordoverfladen ser disse parallelle spor imidlertid ud til at udgå fra ét enkelt punkt på himlen.

Det er samme effekt, du oplever, når du kører gennem sne eller regn: snefnuggene falder lodret, men fra førersædet synes de at stryge ud fra et punkt forude. Perspektivet bedrager øjet.

Dette punkt kaldes radianten, og stjerneskudssværmet opkaldes efter det stjernebillede, hvor radianten ligger. Lyridernes radiant ligger i Lyren — derfor navnet.

Hvorfor ændrer himmelbilledet sig med din breddegrad? Lyriderne har sin radiant ved deklination +33°. Det betyder, at radianten fra ækvator kun kan nå 57° over horisonten, fra Nordpolen altid står 33° over horisonten — og fra 57° syd aldrig står op.

Prøv sliderne ovenfor: jo længere sydpå du flytter markøren, jo lavere synker radianten mod horisonten i vinduet til højre. Under –57° bredde forsvinder den helt.

Længdegraden ændrer kun hvornår på natten sværmet topper for dig — ikke hvor højt det kommer.

Radianten står højest på himlen sent på natten og før daggry. Det er her, du ser flest meteorer — typisk 10–20 i timen ved topaktivitet, men i sjældne år har Lyriderne frembragt mere end 100 pr. time.

Du behøver ikke stirre direkte mod Vega. Tværtimod: Skæver du blikket 30–50° væk, fanger du de længste spor. Meteorer nær radianten ser kortere ud, fordi du ser dem næsten lige på.

Find en mørk plads, lad øjnene vænne sig til mørket i tyve minutter, og læg dig fladt ned på ryggen. Resten klarer himlen.