Mandag 2. august 2027 Saros 136 Størrelse 1,079

Seks minutters natmidt på dagen

Et år efter formørkelsen over Nordspanien vender månens skygge tilbage — denne gang over Gibraltarstrædet, Nordafrika og Nilen. Ved Luxor varer totaliteten 6 minutter og 23 sekunder: den længste på let tilgængeligt land i dette århundrede. Denne side viser, hvordan den samme formørkelse ser ud fra otte forskellige steder.

—
Dage
—
Timer
—
Minutter
—
Sekunder
Simulering

Vælg et sted, og se solen forsvinde

Månen dækker solen fra den side, der vender mod totalitetsbæltet. Nord for bæltet — Grenaa, Southampton, Rom, Kairo — bliver solens øverste rand stående; syd for bæltet, som på Gran Canaria, er det den nederste. Træk i skyderen, eller tryk afspil.

--:--

—

—
Fase
—
Dækket af solskiven
—
Maksimum
—
Solhøjde ved maks.
—
Retning ved maks.
—
Varighed i alt
—

—

Otte steder

Hvor meget af solen dækkes?

Andelen af solskivens areal, som månen dækker ved maksimum. Kun Málaga ligger inde i totalitetsbæltet.

StedBegynderMaksimumSlutter SolhøjdeDækketTotalitet

Alle tidspunkter er lokal sommertid på stedet. Tallene for Gijón er beregnede skøn — se kildenoten nederst.

Baggrund

Hvorfor bliver denne så lang?

Tre ting falder sammen

Jorden er nær aphelium i begyndelsen af august, så solskiven er på sit mindste. Månen passerer perigæum blot 2½ time før formørkelsen og fremstår derfor usædvanlig stor. Og skyggen rammer nær ækvator, hvor jordoverfladen løber hurtigst med i skyggens egen bevægelse.

Tilsammen giver det en umbra på op til 258 km i bredden og en totalitet på 6 m 23 s i det nordøstlige New Valley i Egypten. Næste gang, en total formørkelse varer længere på tilgængeligt land, er i 2114.

Modsat 2026

Formørkelsen i august 2026 kom ved solnedgang med solen få grader over horisonten — man skulle finde en fri vestlig udsigt. Denne gang står solen højt på formiddagen: 39° over Málaga, 78° over Kairo. Ingen bakke, intet hus og ingen kystdis kommer i vejen.

Til gengæld er kontrasten mindre dramatisk. En formørket sol i 40° højde giver en mærkelig, metallisk dæmpning af dagslyset frem for den lange skumringsfarve, man så over Kantabrien.

Fra Danmark

Grenaa ligger omtrent 2 500 km nord for centrallinjen, og kun en tredjedel af solskiven dækkes. Det er for lidt til at ændre dagslyset mærkbart — men rigeligt til at se den bidte solrand gennem et filter, og til at projicere skiven på et stykke hvidt papir.

Solen står 44° over sydøst ved maksimum kl. 11.12. Hele forløbet varer 1 t 40 m.

Se aldrig direkte på solen

  • Under alle delvise faser kræves certificeret øjenbeskyttelse efter ISO 12312-2. Solbriller, eksponeret film og røget glas duer ikke.
  • Kikkert, teleskop og kamera skal have filteret foran objektivet — aldrig i okularenden, hvor varmen samles.
  • Nethinden har ingen smertesansning. Skaden mærkes ikke, mens den sker.
  • Kun inde i totalitetsbæltet — og kun i de sekunder, hvor solskiven er helt dækket — kan man se med det blotte øje. Alle otte steder på denne side undtagen Málaga kræver filter hele vejen igennem.
  • Hulkamera eller projektion gennem en kikkert på hvidt papir er den sikreste måde at følge forløbet med en gruppe.